”Ryk direkte i Fængsel” – Du indkasserer løn når du passerer start!

Vikariatet er besat

I Kolding Arrest kan du gøre en mærkbar forskel for de indsatte

Vi tilbyder et spændende vikariat til dig, der vil styrke dine kompetencer indenfor flere sygeplejefaglige problemstillinger og som brænder for at være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte.

Kolding arrest søger en dygtig sygeplejerske med opstart snarest og 4-5 måneder frem. Der er tale om en fuldtidsstilling.

I vikariatet som fængselssygeplejerske varetager du den daglige sundhedsbetjening af arrestens indsatte. Du bliv del af sygeplejeklinikken, hvor du arbejder under faglig instruktion og sparring med den tilknyttede læge og psykiater.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske. Medicinsk erfaring eller erfaring fra den primære sektor foretrækkes. Psykiatri og misbrugserfaring er en klar fordel i jobbet, men ikke et krav.

Et vikariat i Kolding arrest er en unik mulighed for dig der trives i en hverdag, hvor dagene sjældent er ens og som er nærværende, har et positivt og medmenneskeligt livssyn. En lille forskel kan udgøre en stor betydning

Vil du høre mere om vikariatet i Kolding, så kontakt personalekonsulent Trine Iversen via e-mail eller ring på tlf.: 70 21 05 00.