At være respiratorisk medarbejder

Overvejer du at blive respiratorisk medarbejder på et team?

ActivCare tilbyder etablering og drift af sundhedsfaglige teams til borgere med behov for respiratorisk overvågning, kompleks pleje, terminalpleje m.v. Vi har stor ekspertise og mange års erfaring inden for området og kan etablere hjælp med kort varsel – både ved akut behov og ved behov for kontinuerlig hjælp over længere perioder.

Vi er specialiserede i at sammensætte teams, der besidder præcis de efterspurgte faglige kompetencer i forhold til opgaven, og vi har stor succes med at finde det rigtige match mellem borger og hjælper.

Som medarbejder på et respiratorisk team skal man være indstillet på at møde og samarbejde med mange forskellige mennesker i forskellige situationer, herunder borgere med forskellige diagnoser og traumer.

Ansøg nu

Bliv handicaphjælper på et af ActivCares respiratoriske teams

Hos ActivCare sammensætter vi både faglærte og ufaglærte teams. På langt de fleste af vores teams har medarbejderne følgende faglige baggrund:

  • Ufaglærte – Respiratorisk handicaphjælper
  • Uddannede sygeplejersker
  • Uddannede social- og sundhedsassistenter
  • Uddannede social- og sundhedshjælpere

Nye ufaglærte teams-medarbejdere gennemgår en praktisk og teoretisk uddannelse, og certificeres på Respirationscenter Syd, Vest eller Øst. Den største del af den praktiske uddannelse foregår som sidemandsoplæring i borgernes egne hjem. På den måde sikres, at både borger og medarbejder kan føle sig trygge i relationen.
Når du er ansat på et respiratorisk team, er det vigtigt, at du er fleksibel og villig til at:

  • Arbejde med respiratorisk overvågning én til én hos borger
  • Arbejde 8-, 10- eller 12-timers vagter
  • Arbejde i både dag-, aften- og vågne nattevagter
  • Yde omsorg for borgeren og tage ansvar for situationen

Udover den respiratoriske overvågning, kan der være teams-ordninger, hvor du også skal hjælpe borgeren med personlig pleje, forflytninger eller hjælpe til med praktiske opgaver, oftest i samspil med kommunens personale.
Det værdsættes, at du som teams-medarbejder ønsker at arbejde hos borger over en længere periode, da det skaber de mest optimale vilkår for borgeren og for synergien i teamet.

Vikar, ActivCare, handicaphjælper, respiratorisk team

Kompetent sparring og ordnede forhold

Vi har høje forventninger til vores medarbejdere, og forventer, at du har det samme til os. Vi tilbyder et job under ordnede forhold, og i et miljø hvor kvalitet og faglig udvikling er højt prioriteret.
Vi tilbyder dig følgende fordele som handicaphjælper:

  • God løn og lønudbetaling hver 14. dag
  • Mulighed for at gøre en forskel hos en borger, som har behov for hjælp
  • Mulighed for indflydelse på egen vagtplan
  • En fast tilknyttet ActivCare konsulent
  • Rådgivning og sparring med sundhedsfagligt personale
  • Nære kolleger på teamet
  • Minimum 4 årlige teammøder
  • Tilbud om relevante kurser

Kan du se dig selv i jobbet som handicaphjælper eller respiratorisk hjælper? Så kontakt os i dag for mere information.

Ansøg nu

Bliv ringet op

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Vores konsulenter sidder klar ved telefonen. Udfyld felterne, og vi ringer dig op hurtigst muligt, og senest inden for 24 timer – dog ikke i weekenden.
Træffer vi dig ikke på det givne tidspunkt, sender vi dig i stedet en mail, hvor vi beder dig om at oplyse, hvornår du kan træffes.