Om os
Vores filosofi er ganske ligetil: Vi gør vores bedste for de af os, som har brug for hjælp. Sammen leverer vi dygtige medarbejdere til kommuner, regioner og private virksomheder og til menneskene bag, i et komplekst arbejdsmarked, der søger høj faglighed og fleksibilitet.
Professionel sparring, høj kvalitet og de dygtigste medarbejdere
ActivCares succes bygger på et stærkt fundament af høj faglighed, ærlighed, omsorg, kvalitet og fællesskab, og vi anerkender at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi ved, at vi er Bedre Sammen.
Danmarks største
ActivCare er en af Danmarks største udbydere af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. Vi formidler kvalificeret personale til korte og lange vikariater samt til mere permanente personaleløsninger inden for alle social- og sundhedsfaglige, lægelige samt pædagogiske områder.
Herudover tilbyder vi faglært og ufaglært personale til respiratoriske teams og hjælpeordninger m.v. samt pædagogisk personale til institutioner inden for en lang række specialområder.
Hos ActivCare vægter vi kvalitet og den gode tone højt. Vi tror på, at dialogen gør den store forskel, både for vores kunder og vores vikarer.
ActivCare leverer altid høj kvalitet og ordnede forhold. Som ansat eller vikar kan du forvente tryghed, fleksibilitet, god løn og faglig udvikling. Er du kunde hos ActivCare, er du garanteret høj leveringssikkerhed, professionel sparring, god dialog og høj faglighed og du kan være sikker på, at vi gør vores ypperste hver gang.
Kombinationen af mange års erfaring og vores fokus på høj kvalitet har gjort ActivCare til en af de mest eftertragtede vikarbureauer i sundhedssektoren.
Vores historie
ActivCare blev stiftet i 1994 af Susanne Norup. Susanne havde i forvejen mere end 20 års erfaring fra alle niveauer i sygeplejefaget, og derfor blev den sygeplejefaglige kvalitet omdrejningspunktet for ActivCare.
Allerede i 1995 fik ActivCare fast samarbejde med den grønlandske sundhedssektor, og fra 1996 var vikarkorpset vokset til 1.000.
I 1997 udvidede man vikarformidlingen med andre af sundhedssektorens faggrupper. I de følgende år øgede ActivCare aktiviteterne og etablerede sig med egentlige afdelinger flere steder i landet.
Susanne Norup solgte i 2006 virksomheden til Falck Danmark A/S.
I 2009 købte ActivCare vikarbureauet Pleje & Omsorg, som fusionerede med ActivCare i 2010.
I 2021 solgte Falck ActivCare til DENA A/S. ActivCare indgår som et selvstændigt selskab i DENA koncernen.
I 2023 overtager ActivCare aktiverne i Vikarlæger A/S og tilbyder nu også læger til korte og længere vikariater.
Vores personale
Den faste interne stab i ActivCare udgøres af ca. 50 personer, hovedsageligt salgs- og personalekonsulenter med sundhedsfaglig baggrund samt administrative medarbejdere.
ActivCare har ca. 7.000 aktive vikarer/medarbejdere fordelt på henholdsvis social- og sundhedsfagligt. lægeligt samt pædagogisk personale.
Vi tilbyder bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, hjemmehjælpere, plejere, læger, speciallæger, Yngre læger, pædagoger, pædagogmedhjælpere m.fl.
Desuden tilbyder vi ufaglærte medarbejdere, handicaphjælpere og -ledsagere, der kan varetage opgaver hos borgere i eget hjem, eksempelvis til praktisk hjælp, ledsagelse m.v.
Vi har åbent, når du behøver os
ActivCare har kontorer over hele landet, og vi har åbent 365 dage om året kl. 6.00 – 24.00. I hele åbningstiden er vi bemandet med sundhedsfagligt personale.
Bliv ringet op
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vores konsulenter sidder klar ved telefonen. Udfyld felterne, og vi ringer dig op hurtigst muligt, og senest inden for 24 timer – dog ikke i weekenden.
Træffer vi dig ikke på det givne tidspunkt, sender vi dig i stedet en mail, hvor vi beder dig om at oplyse, hvornår du kan træffes.