Respiratoriske hjælpere til velfungerende team i Værløse

Er du omsorgsfuld, diskret og ansvarsbevidst, og har du lyst til at arbejde én til én med en respiratorisk borger? Så giver vi dig her muligheden for at blive del af et nyt respiratorisk team hos en kvindelig borger, som respiratorisk hjælper.

Om stillingen:

Ordningen er hos en kvinde, og jobbet varetages i borgers eget hjem, hvor borger bor med sin ægtefælle. Teamet er gode til at hjælpe hinanden, og har et rigtig godt og rart samarbejde med borger og dennes ægtefælle. I hjemmet skal du også samarbejde med Kommunen, som hjælper borger med plejeopgaver. Ordningen er en 24 timers ordning, hvor vi søger faste medarbejdere til respiratorisk overvågning.

Som hjælper varetager du den respiratoriske overvågning, pleje- og behandling efter endt sidemandsoplæring og certificering. Erfaring med at arbejde med mennesker er en fordel, lige som respiratorisk erfaring vil vægte positivt, men ikke er et krav.

ActivCare sikrer dig at du får et grundigt oplæringsforløb (lønnet oplæring), hvor du sidemandsoplæres i hjemmet af dine nye respiratoriske kolleger i tæt samarbejde med kvinden. Herefter afsluttes oplæringen med respiratorisk certificering fra Respirationscenter Øst, Glostrup Hospital. Oplæringen sker således sammen med borgeren og i trygge rammer og efter instruktionsmateriale fra Respirationscenter Øst – se gerne RCØs youtube videoer

Vagter:

Der er tale om 24-timers overvågningsordning, hvor du kommer til at arbejde i 8 timers vagter. Du skal kunne arbejde i minimum 2 vagtlag fx dag- og aftenvagt, hverdage, helligdage og weekender. Vi dækker hele døgnet året rundt, og alle vagter er vågne.

Vi forventer, at du er fleksibel og hjælper til med at tage en ekstra vagt ved akut sygdom og i ferietiden. Du kender din vagtplan 4 uger frem og har medindflydelse på dit vagtrul.

Om dig:

  • Du er omsorgsfuld og ønsker at arbejde én til én med borgeren
  • Du har livserfaring og er god til at danne relationer
  • Du er empatisk og har gode samarbejdsevner
  • Du værdsætter både livet i naturen og stille dage i hjemmet
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du er ansvarsbevidst.
  • Du skal kunne forstå at ’være fluen på væggen’ og give det ’rum’, som der er brug for i hjemmet
  • Du skal være indforstået med at være 2.hjælper på plejeopgaver

Vi tilbyder:

Du vil blive en del af et nyt team. At indgå i et teamsamarbejde og deltage i personalemøder flere gange om året. Løbende sparring med teamlederne på vores kontor. ActivCare sikrer altid ordnede forhold med hensyn til løn, pension og øvrige ansættelsesforhold. Læs mere om at arbejde på teams her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Birgitte Kjeldsen på 70 20 30 00 og tast 2 for respiratoriske teams.

Du bedes ansøge via vores hjemmeside – Klik her. Samtaler afholdes løbende.