FAQ

Oftest stillede spørgsmål

Vi hjælper jer gerne i hverdagene med jeres forskellige spørgsmål, da vi ved at der kan opstå mange spørgsmål til det at være vikar eller teamsmedarbejder.

Nedenfor har vi samlet en række af de spørgsmål, som vi oftest får. Du kan navigere i spørgsmål og svar ved at vælge mellem vikar, teams, kunder, udland og øvrigt.

Vi håber, du finder svar på dine spørgsmål, ellers er du selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte os på telefon eller via vores kontaktformular.

Oftest stillede spørgsmål

Hvor kan jeg se min lønseddel?

Du kan se dine lønsedler inde på dit vikarlogin under fanen ”Lønsedler”. Din løn udbetales hver 14. dag, torsdag i lige uger.

Hvordan og hvornår melder jeg mig syg?

Ved sygdom skal du altid ringe til os. Når man er vikar, har man selv ansvaret for at melde sig syg til hver enkelt vagt. Hvis du fx melder dig syg mandag morgen, betyder det ikke, at du er sygemeldt indtil du ringer og raskmelder dig. Vi regner med, at man er raskmeldt, hvis man ikke har ringet dagen før sin vagt inden kl.12 og meldt sig syg igen. Når det så er sagt, så skal man selvfølgelig blive helt rask inden arbejdet genoptagaes, så vi vil gerne sygemelde dig for så mange vagter, som du har brug for.
Ved dagvagt skal du ringe kl. 06.00 om morgenen, når kontoret åbner.
Ved aftenvagt og nattevagt vil vi gerne høre fra jer tidligst muligt om formiddagen, så vi har en chance for at finde en anden vikar.

Kan jeg blive ansat som ufaglært vikar hos jer?

Ja, vi ansætter ufaglærte i ActivCare. Du vil blive ansat som plejemedhjælper.

Hvis du ønsker at blive ansat som vikar i bookingafdelingen, hvor du f.eks. kan få vagter på plejehjem og i hjemmeplejen, kræver vi over 9 måneders relevant erfaring.

Vi kræver ingen sundhedsfaglig uddannelse, hvis du ønsker at blive ansat på et team, hvor du er fast tilknyttet en borger. Du skal bare være over 18 år og brænde for at hjælpe andre. Du vil få den oplæring som du har brug for, så du kan føle dig helt tryg.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere.

Hvordan skifter jeg mellem hovedkort og bikort?

Hvis du ønsker at skifte mellem hovedkort og bikort, så skal du sende en e-mail til okonomi@activcare.dk

Jeg har fået en fartbøde/parkeringsbøde, hvad gør jeg?

Du har selv ansvaret for at køre efter færdselsloven, og følge parkeringsreglerne på det givne sted.

Hvis du skulle få en fartbøde/parkeringsbøde i en hjemmeplejens biler, vil den blive sendt til kommunen, hvorefter de kontakter os. Vi vil så kontakte dig og sikre os at det var dig, som kørte i bilen. Du har selv ansvaret for at betale bødeforlaget.

Hvorfor skal jeg opdatere min kalender?

Dit vigtigste værktøj som vikar er en opdateret kalender. Når du selv går ind på vikarlogin og kigger får du et øjebliksbillede af ledige vagter. Mange vagter forsvinder meget hurtig, fordi vi sidder og ringer/skriver ud til vikarer, som står til rådighed.

Så marker hvornår du er til rådighed med ”Marker hele dagen til rådighed (inkl. nattevagter)” eller ”Indsæt tidsrum hvor du er til rådighed”.

Hvis du ikke ønsker at blive kontaktet kan du indsætte ”Markér dagen som ferie”, ”Markér dagen som arbejder hos en anden arbejdsgiver” eller ”Markér dagen som holder ferie”.

Hvad er forskelle på ”Book vagt” og ”Vis interesse”?

Der er forskel på vagterne som du kan se. Nogle kan du selv booke direkte og nogen kan du vise interesse for.  Hvis der står acceptér vagt, kan du booke direkte ved at trykke ”Ja tak”, og så får stedet besked med det samme.

Hvis der står vis interesse på vagten kan du klikke ”Ja” og så vil vi sammen med stedet vurdere om det er det rigtige match og skrive til dig hvis du bliver booket. Du er altid velkommen ti at ringe ind til os og høre om vagten er din, når du har vist interesse.

Jeg har fået ny adresse, hvem skal jeg informere?

Hvis du skifter adresse, er det vigtigt, at du opdaterer din adresse på dit vikarlogin. Hvis ikke vi har din opdaterede adresse, kan det få indflydelse på din kørselsgodtgørelse, og vi risikerer samtidig, at evt. post ikke kan leveres til dig.

Hvilken type beskeder sender i til mig?

Vi skriver til dig vedr. vagter og ændringer af bookede vagter.

Husk at holde øje med beskeder i App’en, da det er her du vil få evt. ændringer af indmødested, afmeldinger eller andre vigtige beskeder.

Jeg vil ikke længere være vikar, hvad gør jeg?

Vil du have en pause eller ønsker du ikke længere at være tilknyttet ved os, så er du meget velkommen til at ringe ind til os.

Vi kan nemt sætte dig som inaktiv. Det betyder, at du ikke længere kan se vagter og vi kontakter dig hellere ikke på telefon eller beskeder. Denne funktion er god, da vi på den måde nemt kan åbne op for dig uden at ansætte dig helt fra ny.

Kan jeg afmelde en vagt efter en vagtplan er godkendt?

Nej, så skal du selv sørge for at bytte internt.

Jeg er syg. Hvordan og hvornår skal jeg sygemelde mig?

Bliver du syg til din vagt, skal du ringe til os i åbningstiden mellem kl. 6:00-24:00. En sygemelding skal altid ske på telefon.

Bliver du syg, skal du sygemelde dig ud fra nedenstående retningslinjer:
At du sygemelder dig inden (ved 8 timers vagter):

  • Kl. 06:00 hvis du skal i dagvagt
  • Kl. 11:00 hvis du skal i aftenvagt
  •  Kl. 14:00 hvis du skal i nattevagt

At du sygemelder dig inden (ved 12 timers vagter):

  • Kl. 12:00 hvis du skal i nattevagt
  • Kl. 06:00 hvis du skal i dagvagt

Du skal altid sygemelde dig til hver enkelte planlagte vagt medmindre du aftaler andet med din ansvarlige personalekonsulent. Du sygemelder dig ved at ringe til din konsulent! Det er vigtigt, at vi får din sygemelding tidligt, så vi har mulighed for at finde en anden medarbejder til vagten.

Hvor ser jeg ledige stillinger til teams?
Click me!

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat.

ActivCare slår vores ledige stillinger op på flere platforme:

Til de vikarer der er i registreret i vores system, sender vi beskeder ud, når vi søger medarbejdere til nyt eller eksisterende team.

Får jeg kørselsgodtgørelse fra ActivCare når jeg arbejder på et team?

Fast på team:
Hvis man er fast på et team, får man ikke kørselsgodtgørelse fra ActivCare. Du kan i stedet få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde efter gældende skatteregler.

Hvordan får jeg kørselspenge?

Du skal redigere vagten inden du godkender for at kunne påføre kilometer, samt påføre nummerpladen på din bil.

Bruget egen bil i vagten

Hvis kunden har bedt om at man bruge sin egen bil i vagten, skal vælge ”Rediger vagt” og trykke på ”Tjeneste kørsel”. Skriv ”a” i adressefelter og derefter de km man har kørt for kunden. Hvis man har kørt i egen bil, er disse km-penge skattefrie og dette skal man dokumenter ved også at skrive sin nummerplade.

I hvilket tidsrum kan jeg tale med min personalekonsulent hos ActivCare?

Vores telefoner er åbent alle dage fra 6:00-24:00. Men i tidsrummet uden for hverdage mellem kl. 8:30-16:00, er der tale om vagtdækning på telefonen, og du kan derfor ikke være sikker på, at tale med den personalekonsulent, som er tilknyttet dit team.
I ydertimerne henstiller vi til, at der kun ringes ind på telefonerne om akutte sager, såsom sygemeldinger og lignende.

Hvad kan jeg bruge akut-vagten til i ydertimerne?

Bliver du usikker på noget i opgaveløsningen, så deler du det selvfølgelig med dine kollegaer og den personalekonsulent, som er ansvarlig for teamets drift, så der ikke opstår fejl.
Har du brug for akut hjælp på din vagt er du altid velkommen til at ringe til os. Vores sundhedsfaglige personale er uddannet i at råde og vejlede dig. I ydertimerne mellem 6:00-8:30 samt mellem kl. 16:00-24:00 henstiller vi til, at der kun ringes ind om akutte problemstillinger der IKKE kan vente til næstkommende hverdag.

Hvordan godkender jeg mine vagter?

Hvis du er på et team, kan du i de fleste tilfælde godkende dine vagter elektronisk via enten vikarlogin eller ActivCare Vikar app, så det ikke er nødvendigt at anvende timesedler på papir.

Jeg er vikar på et team, er der noget jeg skal være særlig opmærksom på?

Det et vigtigt at du som vikar er fagligt dygtig, omstillingsparat og har en åben og positiv tilgang til arbejder som teams medarbejder – Du vil møde mange forskellige borgere og kollegaer.

Husk altid:

  • At opdatere din kalender
  • At man skal sørge for at have mad med til udover 12 timer i tilfælde af sygdom på teamet.
  • At teamet er selvdækkende
Hvordan opdaterer jeg min kalender?

Login ind på vikarlogin og klik på ”kalender”.

Klik på en given dato og vælg fx ”Indsæt et tidsrum hvor du er til rådighed” eller marker dagen som ferie eller fri. Det er vigtigt at du skriver nøjagtigt det tidsrum, hvori du kan arbejde og undgå at feltet er blankt – et blankt felt er hverken rådighed eller fri.

Hvad er lønnen som teams medarbejder?

Du kan se lønsatserne for ufaglært handicaphjælper her.

Er du faglært hjælper på et team, afhænger din løn af din uddannelse og din erfaring.

Hvordan får jeg adgang til kundelogin?

For at anvende kundelogin skal du udfylde formular på vores hjemmeside under “Bliv kunde” med dit navn, afdeling samt kontakt-oplysninger. Inden for et par dage får du tilsendt brugernavn og kodeord per e-mail, og herefter kan du bruge kundelogin døgnet rundt.

Hvordan opretter jeg en vagt via kundelogin?

Når du er logget ind via kundelogin er det enkelte at oprette vagter. Klik på ”Opret vagt” i menuen øverst på siden og følg de enkle steps på siden.
Bemærk at der er forskellige kommentarfelter, når du opretter en vagt:
I det første kommentarfelt kan du skrive kommentarer til ActivCare. Disse kommentarer kan kun ses af ActivCare. I feltet Info til vikar (før booking) skriver du oplysninger, som er vigtige at vide, før vikaren accepterer vagten. Her er det fx vigtigt at skrive, hvis der er tale om en fast vagt.
I feltet Info til vikar (efter booking) skriver du særlige oplysninger om mødested eller lignende til den vikar som bookes til vagten.

Hvordan afbestiller jeg en vagt?

Vagter, der endnu ikke er booket, kan afbestilles via linket ud for vagten. Vagter, som er booket, men endnu ikke afholdt, kan afmeldes ved at kontakte ActivCare telefonisk.

Bemærk at der kan være defineret tidsfrister, der fjerner muligheden for at afbestille en vagt.

Hvad anvendes ugeoversigten på Kundelogin til?

Ugeoversigten giver dig et hurtigt visuelt overblik over indeværende uges bemanding på besatte vagter. Pilene i topbjælken giver dig mulighed for at bladre mellem ugerne. Hvis du klikker på en vagt i oversigten, får du vist flere detaljer om vagten.

Hvordan forholder jeg mig hvis jeg får en vikar, jeg er utilfreds med, hvis kompetencer ikke lever op til mine forventninger?

Skulle du være så uheldig at få en vikar der ikke lever op til dine forventninger, skal du kontakte vores personalekonsulenter og informere om situationen. Du vil få besked om at sende klagen på skrift og efterfølgende vil vi gå i dialog med vikaren.

Har jeg mulighed for at få et ekstra kundenummer, til fx fastvagt?

Ja, du kan få oprettet de kundenumre du ønsker.  Du skal blot være opmærksom på at de vil blive faktureret særskilt.

Kan jeg have adgang til flere kundenumre med samme kode, til jeres kundeweb?

Ja, du kan få adgang til alle de kundenumre du ønsker. Du skal kontakte din lokale kunde konsulent.

Har jeg mulighed for at få den samme vikar?

Når du bestiller vagter på dit kundelogin, kan du lave en note i kommentarfeltet, hvilken vikar du ønsker, til de oprettede vagter. Vi vil altid bestræbe os på at opfylde dine ønsker, der kan være situationer hvor det ikke kan lade sig gøre.

Jeg vil uddele roser, hvem skal jeg henvende mig til?

Vi bliver altid glad for at modtage ros, til henholdsvis vores dygtige vikarer og konsulenter. Roserne kan uddeles på telefon eller e-mail.

Hvad gør jeg som kunde hvis jeg har behov for at ændre på vagtens kompetencer?

Du kan ændre kompetencerne på den specifikke vagt du opretter på kundelogin, under: Vis skjulte kompetencer.

Jeg har brug for hjælp til en pårørende, er det en opgave I påtager jer?

Ja det er det. Vi har stor erfaring i at varetage sundheds faglige opgaver fra private kunder. Du er velkommen til at kontakte os pr. telefon.

Vi har behov for hjælp til ledsagelse til en af vores kommunale borgere, er det en opgave I kan påtage jer?

Ja, i ActivCare varer tager vi lignende opgaver, du er meget velkommen til at kontakte os.

Hvad kræver det at komme til Grønland og arbejde?

Du skal have 3 års nylig opdateret hospitalserfaring indenfor det fagområde vikariatet omhandler.

Hvordan er forsikret under vikariatet?

Du er forsikret gennem ActivCares erhvervsrejseforsikring.

Kan jeg have min familie med til Grønland?

Da du deler bolig med andre kolleger, kan du ikke have andre boende hos dig.

Hvordan er det med ud-og hjemrejse, skal jeg selv købe billetter?

Du får selvfølgelig din rejse betalt – ActivCare sørger for at bestille og afregne billetterne.

Hvordan skal jeg bo på Grønland?

Der er fri bolig, hvor du bliver tildelt et værelse i en lejlighed, sammen med andre sygeplejersker.

Hvad er lønnen for et vikariat i Grønland?

Lønnen følger overenskomsten, hertil kommet et udstationeringstillæg. Bemærk, at der er 40 timers arbejdsuge i Grønland.

Kan man undgå at have nattevagter?

ActivCare har ikke indflydelse på vagtplanen, og du skal forvente at tage del i alle vagtlag.

Hvordan får jeg opdateret mine kompetencer?

Hvis du får nye kompetencer, skal du ringe ind til os så du kan blive opdateret i systemet.
Husk altid at informere os om nu kompetencer, således at du kan blive tilbudt vagter, der passer præcist til det, du kan. Har du modtaget et kursus eller uddannelsesbevis modtager vi meget gerne dette.

Hvilke krav er der til mit medarbejder-foto?

Det foto du sender til os i forbindelse med din ansøgning/ansættelse, skal være vellignende. Billedet skal være taget lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene (som et pasfoto). Undgå at anvende smarte filtre, at have en rodet baggrund eller overdreven brug af make-up.

Hvornår skal jeg anvende det fremsendte ID-kort?

Du skal altid bære dit id-kort synligt, når du er på vagt. Identifikationskort med foto er et krav hos langt de fleste af vores kunder. ID-kortet sikrer også, at både kunder og borgere kan se, at du er medarbejder hos ActivCare.

Jeg har mistet mit id-kort, kan jeg få et nyt?

I tilfælde af at du mister dit id-kort, skal du ringe til os på tlf.: 70 20 30 00. Så sørger vi for at sende dig et nyt med posten.

Har I en app?

Ja. Vi har en rigtig god app, som det faktisk er en stor fordel at installere, når du bliver ansat ved os. Du kan hente den fra Appstore eller fra Google play, bare søg på ActivCare.

Hvad er en søgnehelligdag?

Det er en helligdag, der falder på en hverdag.
Betegnelsen stamme fra ordet ”søgne”, der betyder hverdag – altså helligdage på en hverdag.

Bliv ringet op

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Vores konsulenter sidder klar ved telefonen. Udfyld felterne, og vi ringer dig op hurtigst muligt, og senest inden for 24 timer – dog ikke i weekenden.
Træffer vi dig ikke på det givne tidspunkt, sender vi dig i stedet en mail, hvor vi beder dig om at oplyse, hvornår du kan træffes.