Anæstesisygeplejersker søges til Regionssygehuset Ilulissat
Vi har netop nu to ledige vikariat på Regionssygehuset Ilulissat.
Ilulissat Regionssygehus dækker et distrikt med 5200 indbyggere, heraf 4900 i byen, resten bor i de 4 tilhørende bygder, Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq. Sygehuset er organiseret med 1 sengeafdeling og ambulatorium med tilhørende undersøgelsesfaciliteter.
Sygehuset er placeret meget smukt på et lille næs ved indsejling t il byens havn.
Vi søger netop nu to anæstesisygeplejersker til perioderne:
- En sygeplejerske i perioden fra d. 15/12-22 – 1/2-2023
- En sygeplejerske i perioden fra d. 25/11-22 – 1/2-2023
Du skal have bred erfaring, i jobbet skal du primært varetage anæstesiopgaver, men du skal også være indstillet på at træde til ved andre opgaver på sengeafdelingen, i ambulatoriet og på skadestuen, på lige fod med de andre sygeplejersker på sengeafdelingen.
Er du en erfaren anæstesisygeplejerske og vil du gerne opleve Grønland i den smukke vintersæson, så er dette vikariat lige noget for dig.
Tag din partner med på Grønlandseventyr
Som et helt særligt tilbud i forbindelse med overstående vikariater, har vi mulighed for at tilbyde, at du kan tage din partner med til Ilulissat, således at I kan dele denne unikke oplevelse.
Kontakt os for at komme af sted
Lyder ovenstående som noget for dig, skal du henvende dig til ActivCares udlandsafdeling på telefon 70 20 30 00 #4, her vil Lene Ostenfeldt eller John Groth besvare dine spørgsmål.
Du er også velkommen til, at sende en e-mail til udland@activcare.dk
Vi skal bruge:
- Opdateret CV
- Kopi af autorisation
- Kopi af eventuelt bevis for specialuddannelse