Sygeplejerskevikariat på kirurgisk sengeafsnit på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Kirurgisk sengeafsnit på Aabenraa Sygehus søger dygtige sygeplejerskevikarer netop nu.

Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Er du nysgerrig på det mave- /tarmkirurgiske speciale? Og vil du gerne bruge dine kompetencer i samspillet med patient og kollegaer?, så er det dig, vi søger.

Du tilbydes et alsidigt vikariat, indenfor et spændende speciale. Kirurgisk sengeafdeling er delt i to afsnit – et øvre og et nedre. Afsnittet modtager patienter med sygdomme og symptomer fra hele fordøjelsessystemet.

Det kirurgiske sengeafsnit i Aabenraa er delt i 3 områder:

  • Patienter med lidelser i øvre del af tarmsystemet ligger i den højre fløj
  • Bryst- og Plastikkirurgiske patienter ligger i midten
  • Patienter med lidelser i nedre del af tarmsystemet ligger i den venstre fløj.

Afsnittet varetager alle facetter af patientforløb, lige fra den akutte til den terminale patient. Derudover modtages patienter til elektiv indlæggelse i forbindelse med udredning og behandling.

På afdelingen værdsættes faglighed, samarbejde og trivsel, og den gensidige respekt for hinandens kompetencer er altafgørende.

Vi søger en sygeplejerskevikar, der: 

  • Ønsker at arbejde fuldtid hen over de næste uger
  • Uddannet sygeplejerske
  • Er fagligt nysgerrig, og har lyst til egen udvikling og oplæring inden for mave-tarm kirurgi
  • Har erfaring fra sygehus sengeafsnit og evner at samarbejde bredt og på tværs af sektorer
  • Finder udfordringer i både komplekse og ukomplekse patientforløb
  • Kan lide en travl hverdag med mange bolde i luften
  • Kan håndtere akut sygepleje og stort arbejdsflow
  • Du kan prioritere og arbejde selvstændigt, og du er bevidst om egne kompetencer
  • Du vægter kvalitet og samarbejde højt
  • Har godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø, i en tempofyldt, omskiftelig og ofte travl hverdag

Langt til Aabenraa?

Er du interesseret i vikariatet, men er det for langt for dig at pendle til Aabenraa, så hjælper ActivCare med en bolig i Aabenraa i forbindelse med dine vagter.

Mere information, ring til os

Lyder dette vikariat som noget for dig, og vil du være del af et velfungerende kirurgisk afsnit på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, så tøv ikke med at kontakte personalekonsulent Pernille G. Ploug på vikar@activcare.dk eller på tlf.: 70 21 05 00 #1.