Ufaglært medarbejder søges til livsglad 15-årig pige i Helsinge

Ufaglært medarbejder søges til livsglad 15-årig pige i Helsinge

Har du hjertet på rette sted og lyst til at gøre en forskel i en ung piges hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en stabil og omsorgsfuld medarbejder til en sød og livsglad 15-årig pige, som bor hjemme med sin mor, far og søster i Helsinge. Hun er udviklingsmæssigt yngre end sin alder, men kan både tale, læse og går i skole dagligt.

Hun sidder i kørestol og har nedsat kraft i arme og ben – men der er ingen personlige plejeopgaver.
Som hjælper vil du følge hende i skole på hverdage og støtte hende i hendes skolegang og hverdag, så hun får en tryg og meningsfuld dag.

Arbejdstid og vagter:

Stillingen er på fuld tid og består af 12,25 timers vagter i både dag- og nattevagter:

  • Dagvagt:kl. 06:30 – 18:45
  • Nattevagt:kl. 18:30 – 06:45

Du vil kende din arbejdsplan fire uger ad gangen.

Vi søger dig, som:

  • Ufaglært
  • Er mødestabil, rolig og ansvarsfuld
  • Har en naturlig omsorg og er god til at skabe tryghed
  • Gerne har erfaring med børn og pædagogiske opgaver – men det er ikke et krav
  • Trives i en hverdag, hvor nærvær, tålmodighed og god kommunikation er nøgleord
  • Har kørekort

Arbejdssted og opstart:

  • I familiens hjem i Helsinge
  • Der vil være et hilse-på besøg ude ved pigen og hendes familie
  • Oplæring inden opstart
  • Snarest muligt – gerne i løbet af juni.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Sådan ansøger du:

Send din ansøgning og dit CV via knappen ‘Ansøg her’. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulenterne på tlf. 70 20 86 00 eller på e-mail blivvikar@activcare.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!