Resultatskabende Kundekonsulent til Fyn og Sydjylland

Har du en passion for salg og service? Har du forståelse for Sundhedssektoren? Og vil du arbejde i et dedikeret team? Så er du måske vores nye kollega.

Skab og vedligehold kunderelationer i sundhedssektoren

ActivCare A/S er en af Danmarks førende udbydere af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren. Netop nu er vi i gang med spændende udvikling, og ønsker i den forbindelse at styrke vores salgs- og kundeteam.

Vi søger en dygtig kundekonsulent, der brænder for at skabe resultater gennem vedligeholdelse af en tæt relation til såvel nye som eksisterende kunder. Hos ActivCare har vi fokus på høj leveringssikkerhed af fagligt stærke vikarer, og vores mål er at levere sundhedsfagligt personale af højeste kvalitet. Som vores nye kundekonsulent skal du være med til at drive udviklingen af ActivCare mod vores mål.

”Jeg værdsætter, at dagene aldrig er ens, og at mange af opgaverne er vigtige og presserende for kunderne – Det øger virkelig min motivation, at mærke kundernes forventninger til vores samarbejde”, siger din nye kollega Annemette Olsen, som har været del af ActivCare salgsteam siden maj sidste år.

Om jobbet

Du får en opsøgende rolle, hvor din primære opgave bliver at udbrede vores services inden for rekrutteringer og vikariater til social- og sundhedssektoren.

Du vil indgå i et velfungerende team, hvor kvalitet og høj faglighed er i højsæde.

Som ActivCares nye kundekonsulent skal du skabe tillid og udbygge relationen til vores eksisterende kunder, og derigennem sikre at ActivCare kan fastholde og udbygge vores position på markedet. Du skal desuden arbejde målrettet med opsøgende aktiviteter og relationsskabende tiltag overfor nye kunder. Du kommer til at opbygge og fastholde gode relationer, hvor du i samspil med dine kollegaer rådgiver om vores faggrupper og serviceydelser. Jobbet er alsidigt, og omfatter besvarelse af kundehenvendelser, udarbejdelse af kundeplaner, kundebesøg, onlinemøder, behovsafdækning, tilbud, forhandling, udbudsarbejde, opfølgning m.v. Du vil drive kundearbejdet på Fyn og i Sydjylland med udgangspunkt fra vores kontor i Odense.

Om dig

  • Du trives i en udadvendt rolle, og har stor erfaring med salg
  • Erfaring med salg til den offentlige sektor er en fordel
  • Du har måske en sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund
  • Et kendskab til vikarbranchen er en fordel
  • Du har et ønske om at udvikle dig i et job, hvor stor indflydelse på opgaverne og udviklingen i jobbet er væsentlige elementer
  • Du trives med at have klare mål for din succes, og sætter en ære i at levere kvalitet og god service
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet i dit samarbejde med kunderne, og ser samtidigt teamarbejde som en væsentlig forudsætning for at løse opgaverne
  • Du er vedholdende, vant til at skabe relationer og er resultatorienteret
  • Du har gode formuleringsevner – både mundtligt og skriftligt

”Det er bare fedt, når vi får puslespillet til at gå op, og vi finder de rette løsninger og vikarer til vores kunder. Og så tackler vi oftest de forskellige udfordringer med en god portion humor, det styrker samarbejder” siger Annemette

Du tilbydes

En spændende og alsidig hverdag med spændende udfordringer og stor mulighed for faglig udvikling. Du bliver del af en veletableret virksomhed med et dynamisk arbejdsmiljø, i en spændende udvikling. Du vil indgå i et dygtigt team med et højt fagligt niveau, og du vil i dagligdagen arbejde tæt sammen med dine kollegaer i salgsteamet samt med vores mange dygtige personalekonsulenter.

ActivCare tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med pensionsordning og sundhedsforsikring. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge samt løn efter kvalifikationer.

Yderligere information og ansøgning

ActivCare vægter mangfoldighed højt, og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme.

Ansøgningsfristen er den 20.02.2023. Send din ansøgning samt CV. Har du spørgsmål, kan du henvende dig til Salgschef Thomas Bramsbye på telefon 22 68 15 29.

Om os

ActivCare er en af Danmarks største udbydere af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. Vi formidler kvalificeret personale til korte og lange vikariater samt til mere permanente personaleløsninger inden for alle social- og sundhedsfaglige samt pædagogiske områder. Herudover tilbyder vi faglært og ufaglært personale til respiratoriske teams og hjælpeordninger m.v. samt pædagogisk personale til institutioner inden for en lang række specialområder.
Hos ActivCare vægter vi kvalitet og den gode tone højt. Vi tror på, at dialogen gør den store forskel, både for vores kunder og vores vikarer.
ActivCares succes bygger på et stærkt fundament af høj faglighed, ærlighed, omsorg, kvalitet og fællesskab, og vi anerkender at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi ved, at vi er Bedre Sammen.