Respiratoriske hjælpere til ny ordning i Værløse

Er du omsorgsfuld, diskret og ansvarsbevidst, og har du lyst til at arbejde én til én med en respiratorisk borger? Så giver vi dig her muligheden for at blive del af et nyt respiratorisk team hos en kvindelig borger, som respiratorisk hjælper.

Om stillingen:

Ordningen er hos en kvinde, og jobbet varetages i borgers eget hjem, hvor borger bor med sin ægtefælle. Ordningen er en 24 timers ordning, hvor vi søger faste medarbejdere.

Som respiratorisk hjælper overvåger du borgeren og holder øje med at det respiratoriske udstyr kører som det skal.

Erfaring med at arbejde med mennesker er en fordel, lige som respiratorisk erfaring vil vægte positivt, men ikke er et krav. ActivCare tilsikrer et grundigt oplæringsforløb. Du bliver oplært og får respiratorisk certificering fra Respirationscenter Øst. Oplæringen sker sammen med borgeren.

Vagter:

Der er tale om 24-timers overvågningsordning, hvor du kommer til at arbejde i 8 timers vagter. Du skal kunne arbejde i minimum 2 vagtlag fx dag og nat, hverdage, helligdage og weekender. Vi dækker hele døgnet året rundt, og alle vagter er vågne.

Vi forventer du er fleksibel og hjælper til med at tage en ekstra vagt ved akut sygdom og i ferietiden. Du kender din vagtplan 4 uger frem og har medindflydelse på dit vagtrul.

Om dig:

  • Du er omsorgsfuld og ønsker at arbejde én til én med borgeren
  • Du har livserfaring og er god til at danne relationer
  • Du er empatisk og har gode samarbejdsevner
  • Du værdsætter både livet i naturen og stille dage i hjemmet
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du er ansvarsbevidst.
  • Du skal kunne forstå at ’være fluen på væggen’ og give det ’rum’, som der er brug for i hjemmet

Vi tilbyder:
Du vil blive en del af et nyt team. At indgå i et teamsamarbejde og deltage i personalemøder flere gange om året. Løbende sparring med konsulenterne på vores kontor.
ActivCare sikrer altid ordnede forhold med hensyn til løn, pension og øvrige ansættelsesforhold. Læs mere om at arbejde på teams her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Nia Jensen på 70 20 30 00 og tast 2 for respiratoriske teams.

Du bedes ansøge via vores hjemmeside – Klik her.

Samtaler afholdes løbende.