Bliv sygeplejerskevikar på Qasigiannguit Sundhedscenter ved Diskobugten

Vi har netop nu et ledigt vikariat på Qasigiannguit Sundhedscenter, og søger derfor erfarne sygeplejersker med akut / skadestueerfaring.

Qasigiannguit ligger i Region Disko i Nordvestgrønland. I regionen ligger også 3 andre byer og 8 bygder. Sundhedsvæsnet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, sygeplejestationen i Kangaatsiaq og bygdesundhedsklinikker i bygderne. I Qasigiannguit bor der ca. 1000 indbyggere, og i hele regionen bor der ca. 6.800 indbyggere.

Netop nu har vi nedenstående vikariat ledigt på en spændende arbejdsplads, med mulighed for arbejde med arktisk sygepleje.

  • To sygeplejerske i perioden fra d. 15/12-22 til 15/1-2023

Lidt om Qasigiannguit

Qasigiannguit ligger over polarcirklen på sydøstkysten af Diskobugten. Det er en populær havn for krydstogtskibe, men det er også meget let at besøge den på egen hånd.

Omgivet af et stort bagland der gemmer på en perlerække af fantastiske vandreruter, moskusokseflokke, ældgamle arkæologiske fundsteder, imponerende gletsjere og den spektakulære Diskobugt med dens utællelige antal af hvaler og isbjerge i katedralstørrelser, tilbyder Qasigiannguit et unikt indblik i hverdagslivet i Grønland for flere hundrede år siden.

Kontakt os for at komme af sted

Lyder  ovenstående som noget for dig, og er du en moden, selvstændig og stabil sygeplejerske, med minimum tre års erfaring, så tøv ikke med at ansøge her.

Henvend dig til ActivCares udlandsafdeling på telefon 70 20 30 00 #4, her vil Lene Ostenfeldt eller John Groth besvare dine spørgsmål. Du er også velkommen til, at sende en e-mail til udland@activcare.dk

Vi skal bruge:

  • Opdateret CV
  • Kopi af autorisation
  • Kopi af eventuelt bevis for specialuddannelse

Læs mere om vikariater i Grønland her.