Pædagog eller pædagogisk assistent søges som støtteperson til dreng med infantil autisme – Rødovre

Omsorgsfuld og nærværende pædagog eller pædagogisk assistent søges til støtteopgave i Rødovre

Vi søger en engageret og rolig pædagog eller pædagogisk assistent til aflastning af en skøn dreng i skolealderen med infantil autisme. Drengen bor i Rødovre sammen med sine forældre og storesøster, og der er tale om støtte og aflastning, som led i en kommunalt bevilget støtte- og aflastningsindsats med fokus på struktur, trivsel og kontinuitet i familiens hverdag.

sine forældre og storesøster, og der er tale om støtte og aflastning, som led i en kommunalt bevilget støtte- og aflastningsindsats med fokus på struktur, trivsel og kontinuitet i familiens hverdag.

Om opgaven

  • Støtte i eftermiddagstimer og/eller weekender
  • Ca. 20 timer pr. måned
  • Du er meget “på” i samværet og deltager aktivt i aktiviteter og leg
  • Samværet foregår primært udendørs

Drengen trives bedst, når der er plads til bevægelse, frisk luft og tydelige rammer. Han elsker at være ude – uanset årstid og vejr – og derfor foregår tiden sammen som udgangspunkt udendørs. Det kan være gåture, leg, små eventyr eller bare det at være sammen i naturen, hvor tempoet passer ham.

Timerne planlægges i samarbejde med en teamleder fra ActivCare og familien.

Om drengen

Drengen har infantil autisme og har brug for en voksen, der kan skabe ro, forudsigelighed og tryghed. Det er vigtigt, at du har erfaring med infantil autisme, og at du kan bevare overblikket, også når vejret og omgivelserne skifter. Når rammerne er tydelige og relationen er tryg, trives han rigtig godt.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Har erfaring med infantil autisme
  • Elsker at være ude i den danske natur – uanset vejr
  • Er tryg ved – og trives med – at arbejde udendørs i hverdagen
  • Er stabil, tålmodig og relationsstærk
  • Tør tage initiativ og være aktiv i samspillet
  • Kan skabe nærvær og struktur i både rolige og mere aktive situationer

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for både barn og familie
  • Løn og vilkår efter BUPL-overenskomst for vikarer
  • Tæt sparring, opbakning og faglig støtte fra ActivCare

Sådan ansøger du:

Send din ansøgning og dit CV via knappen ‘Ansøg her’. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulenterne på tlf. 70 20 86 00 eller på e-mail blivvikar@activcare.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!