Erfaren sygeplejerske søges til 9-årig dreng i Silkeborg

Vi søger dedikerede og erfarne sygeplejersker til at blive en del af et kommunalt team i Silkeborg, hvor du skal hjælpe en aktiv, 9-årig dreng med svær epilepsi og omfattende plejebehov. Drengen har brug for døgndækning og bor hjemme med sin mor og far. Vi søger både en sygeplejerske til dagvagt og aftenvagt.

Dagvagt: Cirka 20 timer om ugen fra kl. 8-15

Aftenvagt: Cirka 16 timer om ugen fra kl. 15-22

Weekenddækning: Deltagelse i 12-timers vagter

 

Om jobbet:

Jobbet omfatter almindelig pleje af en dreng, der på trods af sit handicap er meget aktiv og deltager i mange aktiviteter uden for hjemmet. Dette indebærer kørsel i familiens handicapbil. Derfor er kørekort et krav.

Kvalifikationer:

  • Erfaring som sygeplejerske, gerne med speciale i børnepleje, intensiv pleje, akutpleje eller neurologi.
  • Erfaring med eller kendskab til håndtering af epilepsi.
  • Fysisk robusthed, da drengen er stor og kræver fysisk støtte selv med hjælpemidler.
  • Fleksibilitet og stabilitet i mødeplanlægning.
  • Evne til at arbejde selvstændigt, da du vil være alene på vagt, med forældrene som backup.

Vi tilbyder:

  • En grundig og individuelt tilrettelagt oplæringsperiode.
  • Mulighed for at gøre en markant forskel i et barns liv.
  • Et job hvor selvstændighed og ansvar går hånd i hånd med tæt samarbejde med familien.

Sådan ansøger du:

Er du interesseret i at gøre en forskel for en familie og deres søn? Send din ansøgning, CV, og relevante certifikater til team-midtognord@activcare.dk.

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Frandsen på 70 20 30 00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.